Michael Balint

Michael Balint blev født i Ungarn, men flygtede til England 1935. Han var uddannet psykoanalytiker og blev tilknyttet Tavistock-klinikken i London i 1945. I 1950erne dannede han de første grupper for praktiserende læger i England med det formål at øge opmærksomheden på de psykologiske mekanismer i samtalerne med patienterne. Arbejdet med disse grupper dannede baggrund for hans bog "The doctor, his patient and the Illness" som udkom første gang i 1957 og senest er udkommet i 2000 med forord af hans søn John Balint.

I sit forord til 2. udgave af ”The doctor his Patient and the Illness” skrev Balint, at formålet med træningen i grupperne for det første er at lære at lytte til patienten (som modsætning til udspørgen i forbindelse med anammneseoptagelse) for det andet at forstå, og som det tredje at kunne bruge forståelsen og give den tilbage til patienten så den får en terapeutisk virkning.

Balints metode blev kendt og anerkendt rundt omkring i verden og i England blev det første Balintselskab dannet i 1969. Siden er der dannet Balintselskaber i 22 lande og således blev der også i Danmark i 1983 dannet Det danske Balintselskab. Metoden kan ses som én af de første former for supervisionsgrupper for praktiseende læger.

I Balintgrupper er der tid til, at man får muligheden for at lytte og forstå. Tid til at få frie associationer med nye indfald. Og ligesom lægen kan give patienten forståelsen tilbage på en terapeutisk måde, kan gruppelederen give supervisanderne forståelsen tilbage på en terapeutisk måde.

Den tid og det rum, der gives til refleksion giver en vigtig modvægt mod hverdagens travle liv, hvor mange beslutninger tages på kort tid. I Balintgrupper gives ikke råd, men mulighed for at deltagerne selv reflekterer og finder løsninger i og med gruppen.

En vigtig funktion for gruppelederen er facilitering af refleksion i gruppen. I en Balintgruppe gøres brug af gruppedynamik og gruppeprocesser. Dette fungerer bedst ved grupper der mødes regelmæssigt over længere tid.