Generalforsamling 2012

Referat af Generalforsamling

Fredag den 23. marts 2012 kl. 18.30-20.00

Til stede: Jørgen Strøbech, Søren Friborg, Søren Kaltoft, Gunnar Axelgaard, Torsten Bjerre Fuglsang, Louise Arp Steenberg (YL), Astrid Rugager Vase, Torben Mahneke, Jette Schjødt, Benedicte Müller og Helena Nielsen

1.Valg af dirigent og referent: Torben Mahneke blev valgt som dirigent, og Helena Nielsen referent.
Indkaldelse til generalforsamling er rettidigt indkaldt.
2.Formandens beretning: følger særskilt
Kommentarer omkring flyeren fra Helena. Den endelige udformning afgøres på næste bestyrelsesmøde.
Omkring fase 3 i midt syd og nord, vil Gunnar undersøge mulighed for at komme i kontakt med Fyam-medl. i DSAM.
Torben nævner problemet med opslag af supervisorstillinger til fase 3 i region Hovedstaden, eller retter manglen på opslag og udtrykker ønske om, at der bliver en ensartet ordning i forhold til fase 3 supervisorer. Det ville være ønskværdig med en besættlse i forhold til kvalifikationer. Helena nævner at problemet med at der ikke findes kvalitetskriterier for supervisorer, men problemstillingen bør stiles til DSAM. Længere diskussion om emnet. Forslag til at det også diskuteres, når der bliver møde mellem supervisorerne i region Sjælland og i Hovedstadsområdet til april. Det vil være ønskværdigt med regulære stillingsopslag til fase 3 supervision. Vi enes om at vi skal forsøge at udarbejde de kvalitetskriterier, der bør være gældende. Bestyrelsen vil evt. henvende sig til DSAM og diskutere den manglende implementering af fase 3 supervision i 3 regioner af fase-3 supervision. En flyer er ved at blive udformet, drøftes igen på næste bestyrelsesmøde.
3.Beretning fra udvalg:
I det forløbne år har der blot været et ad hoc udvalg vedrørende seminaret i forbindelse med generalforsamlingen. Benedicte plæderer for at der oprettes et regulært kursusudvalg. Jette Schiødt og Torben Mahneke vil gerne deltage sammen med Benedicte. Der foreslås at udvalget også arbejder med ideer til lægedage.
Hjemmesideudvalg: Helena fortsætter som hjemmesideredaktør.
4.Indkomne forslag: nævnt ovenfor, iøvrigt ingen nævnte forslag.
5.Kassererens beretning, årsregnskab og budgetforslag
Hjemmesideudgifter kommenteres, og der var underskud på Klitgården. Efter først udsendte regnskab er kassebeholdning nu større efter at sidste indbetaling af tredje seminar på supervisoruddannelsen har fundet sted. Det skal undersøges nogle kursister ikke har betalt til Klitgården seminaret 2011. Kasseren vil undersøge om kursusarrangører kan få adgang til  Lægernes Pensionsbank mhp kvitteringer for indbetaling. Kvitteringer for indbetaling kræves af og til og har krævet mere arbejde af Gunnar. Revisoren havde ikke revideret regnskabet, da han havde overset en vedhæftet regnskabsoversigt. Fremtidig regnskabspraksis og revision drøftes. Procedurer ved kursusregnskab skal præciseres. Den kursusansvarlige skal aflevere færdigt regnskab til kasserer og vurdere at alle kursusdeltagere får betalt. Faste udgifter skal budgetteres. Kurser skal balancere i sig selv. Budgettets for indeværende år drøftes på næste bestyrelsesmøde.
Årsregnskabet godkendes herefter.
6.Kontingent for 2012
Fastsættes fortsat til 400 kr., men forventes at stige næste år.
7.Valg til bestyrelsen og suppleanter
Benedicte Müller udtræder som bestyrelsesmedlem og bliver valgt i stedet som suppleant. Gunnar Axelgaard, Jacob Olsen, Helena Nielsen og Tove Mathiesen fortsætter som regulære bestyrelsesmedlemmer. Chantal Teisen-Simony og Benedicte  bliver således suppleanter sammen med Torben Mahneke, som ligeledes indtræder som suppleant.
8.Valg af formand: Jørgen Strøbech genvælges for 2 år, ved næste formandsvalg skal ny formand opstilles.
9.Valg af revisor: Erik Paulli vil gerne være revisor og revisorsuppleant bliver Søren Kaltoft
11.Eventuelt: Der foreslås vigtige oplysninger på hjemmeside fra kassereren.
Torben diskuterer bogen Medicinsk Kommunikation, hvor der udførligt omtales én supervisionsmetode, mens andre metoder omtales sparsomt. Ved en eventuel revision af bogen var der flere, der gerne ønskede at bidrage.