Formandens beretning 2015

Beretning 2014. I år lidt anderledes.

Kære Venner og medlemmer af selskabet.

Jeg har i det forløbne år gjort mig nogle overvejelser om, hvordan vi kan udvikler vores arbejde som supervisorer. Dem vil jeg gerne dele med jer. Overvejelserne har betydning for vores arbejde i Selskabet. Jeg superviserer jo Fase 3 læger og praktiserende læger og er medunderviser på supervisoruddannelsen.

Det er åbenlyst at supervisionerne de senere år har skiftet karakter og indholdet af det drøftede har ændret sig. Tidligere var det den enkelte case og læge/patientrelationen der var centrum for drøftelserne. Nu er billedet mere uklart og det er vanskeligt at se årsagssammenhænge til dette. For de yngre læger domineres fortællingerne af usikkerhed og angst for ikke at være gode nok. Det svære ved at påtage sig ansvaret og samtidig skulle forholde sig til kollegaer, overordnede, sygeplejersker, hele stedets behandlings matrix osv. Det blokerer for at kunne se på læge/patient relationen. Næsten al den følelsesmæssige opmærksomhed er på dem selv. Deres selvtillid og selvfølelse i lægerollen er under pres. De fleste cases handler om dette og mindre om relationen til patienten.

De praktiserende læger diskuterer heller ikke læge/patientrelationen så meget mere. Her er det relationen til kollegaer, kompagniskabet, personalet mv. på den ene side og de efterhånden umulige arbejdsvilkår på den anden. Mistænkeliggørelsen fra myndighederne, fra de forskellige væsener, kollegaer på sygehusene, patienterne og nu ikke mindst mistænkeliggøresen fra regering og folketing. Og så oven i nu kvalitetssikring af arbejdet, kontrol på kontrol. Hos lægen ude i praksis breder der sig en ulyst til at være i den nye lægerolle. Nogle tænker simpelthen på at holde op eller slippe væk. Mange bliver tavse og vender ulysten indad, det er mig der ikke er god nok til al det nye. Følelsen af at mit arbejde med patienterne har ændret sig irreversibelt på en måde jeg ikke kan stå inde for. Der opstår en vrede mod myndighederne og PLO. DE ændre konstant rutinerne for KMD, de kliniske vejledninger, kræftpakkerne, diagnosesystemer, kontrol af diabetes og KOL, indberetninger, attester osv. Lignende iagttagelser har I sikkert også gjort jer.

Hvad så med supervisionen, hvor går den hen? Hvordan kan vi udvikle supervisionen til at kunne forholde sig til denne nye virkelighed for vores fag? Her er jeg blevet inspireret af en avisartikel i Information, en videnskabelig artikel i ”Nature”, bogen Stå Fast af professor i psykologi ved Ålborg Universitet Svend Brinkmann og bogen The Art of Group Analysis in Organisations af psykoanalytikeren Gerhard Wilke. På forsiden af Information stod der i efteråret med store bokstaver henover et billede fra et fitnesscenter: ”De unge har megen muskelkraft, men ingen modstandskraft”. Artiklen handlede om begrebet resiliens, kommer fra engelsk: ukuelighed, at komme sig hurtigt efter at have støt på besværligheder, modgang, at kunne tage i mod uden at gå omkuld. Artiklen gør opmærksom på at unge i dag i det individorienterede samfund finder årsagen til det besvær og modgang de møder i dem selv og ikke i konkurrence staten der omgiver dem, og som giver de i strukturelle forandringer i samfundet. Artiklen peger på at god social kapital og gode relationer er afgørende for ens modstandskraft, ens resilience. I Brinkmands bog ”Stå Fast” går det igen, at jeg skal kende min fortid, og hvad vi er fælles om. ” At kende sin fortid er en forudsætning for at kunne stå fast, for uden fortid er der ikke noget at stå fast på”, er et citat fra bogen. Artiklen i ”Nature” er en videnskabelig undersøgelse af, hvad der får en gruppe til at fungere optimalt. Artiklen viser at styrken af gruppemedlemmernes indbyrdes relationer er vigtigst for gruppens funktion. Betydningen af stærke relationer er større end selvvurderet teknisk kunnen og gruppemedlemmernes individuelle personligheds typer. Som de skriver i artiklen inklusionen af stærke relationer i undersøgelsen gør andre faktorer ikke signifikante for om en gruppe fungere godt. Wilke’s bog The Art of Group Analysis in Organisations har et kapitel der hedder Beyond Balint. Det er spændende læsning. Han har været supervisor gennem flere år for en gruppe praktiserende læger i London i forbindelse med omlægning af almen praksis til NHS. Hans beskrivelse af stemningen i gruppen og hvad der blev talt om minder meget om hvad mange af os oplever her nu i vores supervisionsgrupper. Han fremfører, at vi må tænke beyond Balint, dvs. tænke meget videre og bredere end læge/patientrelationen, men også Læge/ kompagniskab, læge/personale og ledelse, lægen over for de forskellige sektorer i sundhedsvæsenet, kommunen og stat mv. Dvs. at hele lægens personlighed bliver udfordret, og lægen får en følelse ikke længere at bestemme over sit lægeliv. Ændringen af lægens oprindelige status, position, min kultur som praktiserende læge, det medfører en eksistentiel angst og usikkerhed. Spørgsmål der popper op: Er jeg god nok. Har jeg foretaget det rigtige valg ved at blive læge. Hvad er der tilovers til mig. Vil jeg overleve eller drukner jeg. Kan jeg klare endnu et nyt krav om at jeg skal ændre adfærd osv. Det handler om lægens selvfølelse, selvtillid, selvbillede af lægerollen, ulyst til jobbet, skam over manglende selvværd, vreden mod forandringen, vrede og desillusioneringen ved mistilliden fra myndigheder, kollegaer og patienterne, mod kontrol på kontrol, mm. Alle disse følelser påpeger han er tilstede i supervisionsgruppen. Det stiller store krav til supervisor. Gruppen bliver let til en regressions gruppe i Bion’s forstand, en basic assumption group. Der vil være positioner i gruppen med afhængighed, kamp/flugt og magisk tænkning. Der vil være ønsket om en stærk leder vekslende med vrede mod supervisor. Alt som et forsvar mod den tsunami af reformer introduceret af myndighederne. Det sidste her er Wilkes ord. Det er her supervisions gruppens betydning kommer ind. Det er her lægerne i supervisionsrummet kan arbejde og medbringe problemerne, og gennem tillid til gruppens arbejde få overlevelses strategier i fællesskab, finde praktiske løsninger og eksperimentere med nye måder at gøre tingene på, og på denne måde få bragt læring tilbage i gruppen, og internalisere de opståede følelsesmæssige og intellektuelle oplevelser af bekræftelse. Den faglige sammenhørighed bekræftes og lægens resilience styrkes. For at kunne orkestrere den nye virkelighed må supervisor have viden om gruppeprocesser og være vant til at bruge den. Vi må beyond Balint, windows, the 5 karts osv. Vi må få fokus på at dygtiggøre os som supervisorer og blive gode til en mere analytisk supervision for at kunne møde de nye udfordringer. Det må ikke glemmes, at det at gå i supervision tidlig, langt før det kom på mode at alt skulle kvalitetssikres, var en enestående må at kvalitetssikre sit arbejde på. Med de nye udfordringer for almen praksis, synes denne form for arbejde endnu mere vigtigt.

I det lys kommer her den øvrige beretningen for året 2014.

1. Supervisor uddannelsen har denne vinter 6 deltagere. Vi har heldigvis forhåndstilsagn om 2 nye til næste sæson. Det har vi ikke haft før. Vi arbejder hårdt på at få flere tilmeldinger via networking, specifikke møde og uddeling af brochure hvor vi færdes. Alle her må gerne være opmærksomme på mulige kandidater i omgangskredsen. De er 6 for lidt til at det kan løbe rundt økonomisk. Vi skulle gerne op på 9 både af hensyn til gruppe størrelse og økonomi. Gruppeproces analyse er nu blevet en fast del af kurset. Efter hver supervision er der afsat en time til dette. Vi har god hjælp af vores kursussekretær til at holde styr på økonomien.

2. Fase 3. Først Sjælland og København. Det ligger i faste rammer og supervisorerne mødes 2 x om året. Næste gang kommer Vibeke Strøier og taler om eksistentiel supervision. Hun er inspireret af Wilke.

Jylland: Her har der været afholdt seminar i november på initiativ af Martin Munk, region Syd. Det var et godt møde. Der er kræfter i Regionen der synes det skal være kognitivt uddannede supervisorer. I Midt er situationen fortsat uafklaret.

3. Hjemmesiden: Det er dejligt hele tiden at have en opdateret hjemme side. Jeg personligt mangler nu kun at vores bankkonto nummer også står der. Endnu engang tak til Helena. Helena har sagt ja til at fortsætte til sommer. Så det er et område vi skal have fundet en løsning på.

4. Nyhedsbrevet har fået ny redaktør Stine Fredlund. Jeg håber du har lyst til at fortsætte og markere din stil. Også her tak til Helena der har været redaktør i flere omgange.

5. Seminarerne. Som noget nyt afholdt vi seminar for supervisorer i efteråret på Liselund. Der meldte sig 12 deltagere og undervisere var Jan-Helge og mig. Formen var supervision af supervision eller cases med efterfølgende diskussion af supervisors rolle og gruppeprocessen. Der var to korte indlæg. Alle syntes det var en succes og vi blev enige om at gentage seminaret, så vi mødes igen i den 6. november.

Forårsseminaret 2015 med efterfølgende Generalforsamling har også været en succes og vi vil allerede på først kommende bestyrelsesmøde have fokus på det næste. Se Søren Kaltofts referat andet sted på hjemmesiden.

Sensommer seminaret var også godt besøgt og fortsætter. Det bliver den sidste weekend i august. Her handler det nu også om supervision af supervision samt samtaler.

Vi var også i år inviteret med til store praksis dag på Sjælland. Her prøvede jeg noget nyt sammen med Jan H. Vi superviserede den samme case for de samme deltagere. Først Jan-H med sin vindues model med video i en ½ time og så gik jeg på. Det var en oplevelse for alle og det blev tydeligt, hvad der var de to modellers styrker. Alle havde en god oplevelse.

DSAM’ årsmøde. Som noget nyt var jeg inviteret til at have en workshop i supervision. Jeg havde formuleret et anderledes oplæg til mødet: Workshop i analytisk supervision. At opnå ”resilience” (ukuelighed, åndelig elasticitet, kreativitet, etc.….) gennem supervision, ikke ”kun” at undgå stress og udbrændthed. Winnicot: Kreativitet er at bevare noget gennem hele livet som egentlig tilhører barndommens erfaring: Gennem legen at bevare evnen til at skabe verden. Skabe et rum hvor ting kan afprøves/ gives liv/ består sin prøve. Det blev en succes, der kom over 30 så workshoppen blev gentaget over middag. Det var kun kvinder på nær 1.

6. Internationalt. Der skulle have været afholdt biennale i Israel for supervisorer i september. Det blev desværre aflyst pga af den spændte situation i området. Næste møde i Balint Selskabet bliver kongressen i Metz i september. Tove er med i den videnskabelige komité hvor de arbejder med udvikling af supervisionen. Det kan også anbefales at tage til det engelsk Balint selskabs årlige møde i Oxford og til Balint selskabets ½ årlige møder, hvor der også er supervision seancer. Næste gang er i Malmø til april. På Nordisk kongres i Gøteborg i juni vil der være Balint supervision.

7. Regnskab. Vi havde debat om hvordan regnskabet skulle være på sidste generalforsamling. Her var der enighed om at vi fremover skulle have hjælp til at føre regnskabet og at vi skulle følge kalender året. Regnskabet skulle også være overskueligt så det tydeligt fremgik hvad der var af økonomi i selskabet. Det er lykkedes. Dette vil Gunnar komme ind på.

8. Hvervekampagner for at få flere medlemmer og deltagere på vores uddannelse vil være et fast punkt på vores kommende bestyrelsesmøder. I foråret deltager med workshops på store praksisdag i Region Sjælland.

Vi vil løbende diskutere branding, synliggørelse og forbedring af økonomi på vores bestyrelses møder. Det næste bliver den 7 eller 13 marts.

9. Valg til bestyrelsen

I dag skal vi have valg til bestyrelsen, et vigtigt valg. Tove og Helena træder ud af bestyrelsen og næste år skal vi have valgt en ny formand. Jeg håber at nogle af de nye medlemmer har lyst til at komme med i bestyrelsen. Der skulle være mulighed for, at de nye kan få lov til at tegne selskabet hurtigt.  Nu er 3 medlemmer trådt ud, som har været med fra begyndelsen. Så det i sig selv giver en ny begyndelse. Alt som om en forberedelse til formandsskifte næste år.

10.  Tak Afslutningsvis tak til alle. Til min bestyrelseskollegaer, suppleanter og medlemmer af selskabet for vores fælles arbejdsindsats. Vi gør det fordi vi synes at det er vigtigt for vores fag at arbejde med og udvikle supervision og samtale i almen praksis. Det skal også være sjovt. Tak til vores revisorer og specielt til Erik for hans mangeårige indsats som revisor, ridser i helbredet, som han skriver får ham til at stoppe nu. Helena du skal også have en speciel tak denne aften på den 10. Generalforsamling. Du var primus motor for 10 år siden, da selskabet blev oprettet. Du har brændt for selskabet og dets ideer. Du har skrevet artikler, rejst til kongresser og blevet et kendt navn internationalt. Du var formand de første mange år og du har skrevet nyhedsbreve næsten hvert år. Du kom dig efter svær sygdom og arbejde videre på det du synes er så vigtigt for vores fag og du vil fortsætte med dette også efter du forlader bestyrelses arbejdet. Tak