samtaleogsupervision.dk

Arrangementoplysninger 

Arrangement:
Seminarer i Supervision
Dato:
02.11.2017 - 17.03.2018
Hvor:
Liselund, Slagelse - Slagelse
Kategori:
Seminar

Beskrivelse

 

Selskab for Samtale og Supervision i Almen praksis annoncerer hermed den årlige optagelseaf nye deltagere på supervisorseminarerne. Seminarrækken består af 9 seminarer over 3 år,som vil kvalificere til supervision af kollegaer inkl. læger i fase-III af speciallægeuddannelsen. Seminarerne tager udgangspunkt i psykodynamisk tænkning og analytisk supervision, der styrker lægens »resilience« dvs. lægens ukuelighed, åndelige elasticitet og kreativitet – ikke
kun undgåelse af stress og udbrændthed.

Hvert seminar har en tematisk overskrift og litteratur (20-40 sider) bliver udsendt til gennemlæsning før hvert seminar. På seminaret vil der være korte teoretiske oplæg, supervision af supervision i smågrupper og supervision i Fishbowl. Deltagerne skiftes til at bringe materiale til supervision og skiftes til at supervisere, det kan være mundtlig fremstilling, båndede samtaler eller videooptagelser. Der er tid til fordybelse, og der vil kunne forekomme indslag af humor.

Én gang årligt inviteres international gæstelærer.

I løbet af seminarerne støttes deltagerne til at etablere lokale supervisionsgrupper og et lokalt
netværk.

Ved afslutningen af seminarerne fås Bevis for gennemførelse med beskrivelse af indholdet og omfanget af seminarerne. Opnåelse af Bevis forudsætter 85 % aktiv tilstedeværelse i forløbet.

Seminarerne er åbne for nye deltagere hvert år i november.

Målgruppe: Praktiserende læger med mindst 2 års erfaring fra deltagelse i supervisionsgruppe og med mindst 5 års erfaring fra egen praksis. Det forventes at deltagerne i løbet af seminarerne bringer materiale til supervision.

Omfang: Seminarerne løber over 3 år med tre internatkurser per år (november, februar og april) i alt 9 seminarer, forløbende fra torsdag middag til lørdag middag.

Undervisere: På seminarerne vil der være 3 faste lærere: Overlæge, speciallæge i psykiatri Tove Mathiesen, overlæge, speciallæge i almen medicin Erik Pedersen, speciallæge i almen medicin og tidligere formand for Selskab for Samtale og Supervision i Almen Praksis Jørgen Strøbech, samt gæstelærer overlæge ved Børne- og Ungdomsspykiatrisk Hospital, Århus, dipl. gruppeanalytiker Peter Raumding på seminaret, 15-17/3 2018.

Tid: 2-4/11 2017, 1-3/2 og 15-17/3 2018.

Sted: Liselund, Slagelse.

Pris for medlemmer af selskabet: 10.800,-/ ikke medlemmer 12.300,- per seminar inkl. overnatning og forplejning.
Kursusafgift betales forud for 1 år. Prisstigning under forløbet kan forekomme. Der ydes tilskud fra efteruddannelsesfonden.

Yderligere oplysninger: www.samtaleogsupervision.dk eller ved henvendelse til Jørgen Strøbech på e-mail: stroebech@dadlnet.dk.

Tilmelding: I år kan der optages 9 kursister, hvorfor tilmelding bør ske snarest og senest 1.11.2017 på e-mail til tove.mathiesen@dadlnet.dk

 

    Klik her for printvenlig annonce for Seminarer i Supervision

 

Sted

Venue:
Liselund, Slagelse
Gade:
Slotsalleen 44
Postnummer:
4200
By:
Slagelse
Region:
Sjælland
Land:
Land: dk

Beskrivelse